Parcelgården var til længe før rækkehusene blev bygget. Læs historien her.
Den første matrikulering
Den Store Matrikel i 1688 medfører en matrikulering (opmåling og vurdering) af al landbrugsjord. Matriklen bliver grundlaget for indførelse af en fast årlig beskatning i stedet for landgilden. Ensartet mål og vægt indføres i hele landet efter retningslinjer udarbejdet af Ole Rømer.
Dette interessante kort fra bogen “Topographie over Frederiksborg Amt” udgivet 1832 af Severin Sterm udstillet på Søllerød Byhistorisk Arkiv viser reelt den første matrikulering. Dronninggårds jorde kaldes alle for 1A. Herfor kommer Parcelgårdens matrikkelnummer til at være 1b.
Bondegården Parcelgaarden er muligvis opført i 1897. Det ses af, at der i Tinglysningsbogen dateret 31. Juli 1897 er ændret matrikelnummer til 1 bi. Man kunne heraf udlede at bebyggelsen er opført straks herefter.
Tre længer og en lade
Parcelgården ses her 1940 baseret på det nye matrikelnummer og som Wilhelm Hansen’s ejendom.
Ejendommen dækker 240.534 kvadrat alen eller 94.744 m2 med en ejendomsværdi i 1936 på 90.000 kroner.
Geodætisk Institut kort nummer 154-78 fra 1940. Den faktiske placering er som kortets kant = nord-syd.
Her ses tydeligt de 3 murede bygninger og en trælade længst mod nord ud for brønden 892 der indeholdt hø og halm. På vestsiden af laden var der opført et ikke vist aflangt halvtag der kunne indeholde op mod 10 hestevogne lige nord for den lille dam.
Fra Teknisk Forvaltnings arkiv på Søllerød Rådhus.
Fra landbrug til direktørbolig
Kort tid efter forlagsdirektør August Bagge’s salg af Næsselsottet m.m. til Søllerød Kommune søger kommunen Maj 1935 om ændring af matrikel forholdene og fritagelse af landbrugspligt med det formål, at sælge denne nye matrikel 1bi / Parcelgården til direktør Wilhelm Hansen. Området er belagt med landbrugspligt af klasse-2. Mere en administrativ sag eftersom jorden har ligget hen som eng i mange år – ja faktisk altid!
Landinspektør Altmann søger Maj 1945 på foranledning af Wilhelm Hansen Ministeriet for Landbrug og Fiskeri, at forpligtigelse til at holde Parcelgaarden som landbrugsejendom ophæves.
Den største bygning er en muret bygning indeholdende en central gang og 11 hestebokse samt et foderrum placeret på begge sider. Bygning nordligst er en lade hvor der på venstre side var indrettet en meget bred carport der husede de mange hestevogne.
Fra Teknisk Forvaltnings arkiv på Søllerød Rådhus.
Hestestutteriet Parcelgården
Billede af Parcelgården taget fra T-kryds Parcelvej / Vejlesøvej omkring 1940. Den runde kantstens afgrænsning ses den dag i dag hvor der nu er placeret to grå telefonskabe. Til vensttre ses stuehus og til høje hestestald med 11 båse.
Parcelgårdens ejerforhold de sidste år var således, at kreaturhandler Wilhelm Hansen købte bondegården 1935 med bestyrer H.C.Hansen. November 1946 køber Godsejer G. Grinewski bondegården, fortsat med H.C.Hansen som bestyrer. Gården opstår de sidste år primært som hestestutteri hvor hestene huskes af flere nulevende at græsse på hele gårdens jord / Vejleengen.
Copyright Byhistoriske Arkiv-Søllerød Museum
Afslag på afslag
Landinspektør Altmann udfærdiger foråret 1946 det første forslag til udstykning og bebyggelse af Parcelgaardens jord.
I 1947 forespørger arkitekt Skjøt-Petersen Søllerød kommune om tilladelse til at købe Parcelgården og opføre en række huse. Hvilket Byplanudvalget afslår januar 1948.
Sommeren 1948 ansøger landsretssagfører Leo Dannin på vejne af Palle Suenson og et håndværkerkonsortium kommunen om foreløbig udtalelse på basis af projekt baseret på 72 gårdhuse og 8 parcelhuse. Byplanudvalget giver afslag måneden efter.
Oktober 1948 fremsender Leo Dannin et forslag fra Suenson baseret på 40 stk to-familiehuse med personlig fremlæggelse for byplanudvalget af professor Palle Suenson. Det viser sig imidlertid, at forslaget er i strid med tidligere servitutter og det må derfor indstilles til Sognerådet vurdering, der dog forkaster forslaget november 1948. Oktober 1948 fremlægger Suenson nok et forslag med situationsplan for byplanudvalget, der anbefales til Sognerådet. Sognerådet forkaster imidlertid også dette forslag.
Fra Teknisk Forvaltnings arkiv på Søllerød Rådhus.
Godkendt!
I brev dateret 25. januar 1949 til Byplanudvalget søger Palle Suenson på ny om en princip godkendelse for een af to forskellige løsnings modeller:
Model 1. 42 stk to-familes villaer
Model 2. 68 een-families huse i gårdhave arrangement vist her
baseret på at kommunen havde udbedt sig at projektet blev fremskyndet.
På Byplanudvalgs møde den 22. marts 1949 vedtages det, at anbefale Sognerådet løsningen med 68 gårdhavehuse på trods af, at denne løsningsmodel var i strid med gældende servitutter. Argumentationen herfor er, at gårdhavehusene kan placeres strategisk bedre, hvorved de laveste områder på grunden undgås og jordarbejdet minimeres. Sognerådet svarer Palle Suenson i brev dateret den 26. marts 1949 med en principiel godkendelse til modellen med de 68 gårdhavehuse. Af krav til en eventuel endelig godkendelse ønskes fremsendt et nyt tegningssæt og sikkerhed for projektets økonomi.
Endelig godkendelse fremsendes af Sognerådet April 1950 til Leo Dannin baseret på situationsplan 323/49 dateret Oktober 1949.
Fra Teknisk Forvaltnings arkiv på Søllerød Rådhus.
Nedrivning
Billed taget 1950-51 af Parcelgårdens stuehus med blikket mod syd-øst. Det vil sige med Parcelvejen bag stakit i baggrunden fra kanten af det nuværende Parcelgårdens område. Billedet viser nedrivning af hestestaldbygningen og den for en kort tid blivende hovedbygning. Adressen for bondegården var Parcelvej 36 svarende til Parcelvej 46-48 i år 2002. Huset bagerst til venstre ligger på hjørnet af Vejlesøvej og Parcelvej. Det er faderen til knægten i hestevognen, der tog billedet.
Hestevogn carport ses til venstre i billedet. I forlængelse af carport ud mod Parcelvej lå den store lade. Laden blev nedrevet kort før opførelse af de 11 hvide huse omkring 1954-55.
Sandsynligvis solgte Grinewski (Wrobiewski) bondegården til udstykning og er herefter enten død eller flyttet til udlandet. Navnet Grinewski virker helt forvundet fra Danmark 2002.
Matriklen 1bi blev ryddet og de 66 gule rækkehuse bygget først og tog endeligt navn efter bondegården. Faktisk oprindeligt omtalt som Parcelgården 1. Det ser ud til at Plads 1 og Plads blev bygget samtidigt i 1952 ??? og plads 8 som den sidste i 1954.
Rækkehusene blev solgt til 64.000 og 69.000 og 72.000 kroner stykket som Statslånhuse. Alt afhængig af om det var et standard hus, et hus med skovudsigt eller et enderækkehus.
Kort tid efter tegnede arkitekt Svend Fournais de 11 fritliggende hvide huse på matrikel …. dækkende 11.752 m2 bygget i 1954-55.
De 45 hvide rækkehuse blev bygget fra 1952 ned mod Malmmosevej, siden kendt som Dronninggård Hvideby. Oprindeligt kendt som Parcelgaarden 2.
Ganske interessant blev der indrettet 5 butikker i den længebygning der vender ud mod Parcelvej. En slagter, damefrisør, renseri, købmand og en bager. Sandsynligvis i brug så sent som midt i 70erne.
Rækkehusene blev solgt til 66.000 stykket baseret på Statslån til opførelsen.
Copyright Byhistoriske Arkiv-Søllerød Museum