Her følger en beretning om områdets historie.

Landsbyen Tange

Midt på nuværende Dronninggårds Alle lå oprindeligt, d.v.s i middelalderen en beskeden landsby med 5 gårde kaldet Tange. Hvilket kan ses i Valdemar Atterdags Jordebog fra 1370. 

I det 16 århundrede bestod Tange primært af 2 gårde tilhørende kronen. Kongens Fuglefænger Jakob fik 1553 livsbrev på begge de 2 krongårde. 1649 gav kongen hofmønsterskriver Hans Boysen ret på Tange gårdene tilmed uden at skulle betale skat. 

Landsbyen med omkring 100 tdr agerbrug blev som så mange andre nordsjællandske byer brændt ned under svenskekrigene 1658-1660. Krigens ulykkelige afslutning indvarslede samtidig enevældens indførelse i Danmark under Frederik III i 1660. 

På tomten af landsbyen Tange lod kongemagten i 1661 opføre en mønstergård til varetagelse af landbrugsadministrationen på de udstragte kongelige jorde nord for København. Gården blev tillagt Frederiks magtfulde dronning Sofie Amalie. Hun måtte dog betale ud den gæld, som Hans Boysen havde pådraget Tange gården. Samtlige fæstegårde i den nuværende Søllerød Kommune tilhørte dermed dronningen, og i godt 100 år fra 1661 til 1766 blev området styret fra enevældens administrationscenter på Dronning-gaard.

Dronning-gaard

Som et led i landboreformerne i anden halvdel af 1700-tallet afhændede kronen det meste af sit nordsjællandske bøndergods. Bønderne i Søllerød blev selvejere allerede i 1768. Dermed var Dronning-gaards rolle som krongods og administrationscenter udspillet. I perioden fra 1714 indtil de Coninck er der 5 ejere på Dronning-gaarden. Men i 1781, indledtes en helt ny og glansfuld æra i stedets historie, da storkøbmand de Coninck købte Dronning-gaard med omkring 550 tdr jord.

Frederick de Coninck

Frederick de Coninck (f. 1740 † 1811) var hollandsk indvandrer der blev en af de helt store danske købmænd i den florissante periode. Under uafhængighedskrigen fra 1780 og frem til 1807 benyttede han sig af den danske neutralitet og sejlede varer mellem de krigsførende nationer. Mange var de vovede metoder der blev benyttet af tidens dristige købmænd for at opnå magt og penge. Var måske lidt for kreativ og blev fanget i smartness under den engelske invasion i 1807 og fremstillet som landsforræder. Dette tog livet af de Coninck kort tid før landets bankerot i 1813. 

De Coninck blev kendt for en stor gæstfrihed og hjælpsomhed. Medstifter af Grosserer-Societetet. Hollandsk Konsul i Danmark. Ejede yderligere det nuværende grev Moltkes Palæ på hjørnet af Bredgade og Dr. Tværgade.

Avlsgården Dronninggård

Midt under frihedskrigen købte de Coninck det gamle og forfaldne Dronning-gaard for 18.500 daler courant. Gården havde i en række år ligget hen, som et søstergods til Frederiksdal (opført 1744-52). Bygningerne lå på tangen mellem Vejlesø og Furesøen lige vest for bådkanalen der iøvrigt blev gravet af de Coninck. Til ejendommen hørte ud over den senere betydelige park til Næsseslottet 200 tdr. ager, mose og eng, ialt 550 tdr. jord. 

De Coninck ombyggede fra 1783 den faldefærdige gård til en mønster avlsgård med 100 køer, 20 heste og noget usædvanligt på den tid, et mejeri. Endvidere anlagdes køkkenhave, planteskole, fjerkræfarm, lille dyrehave. Yderligere blev der foretaget meget for at forbedre den generelt sure jord. 1798 køber de Coninck yderligere Kaningården og øger dermed det totale landområde til tæt ved 900 tdr. jord.

Dronninggaards Allé

Parken og de omgivende jorde strakte sig mod øst til Kongevejen og Rudersdal i nordøst. Det enestående kulturlandskab blev omkring 1785 malet af tidens førende landsskabsmaler Erik Pauelsen (1749-1790). 

Her ses Dronninggaards Allé der strakte sig fra Kongevejen og mod vest til næsset. Vejen til Dronninggaard startede ved en smuk smedejernport med gårdens navn i guldbokstaver, tilhørende portnerhus på Kongevejen omtrendt der hvor lyskrydset og Holte Midtpunkt ligger i dag. Vejen passerede på de Conincks tid en træbro over den af de Coninckgravede kanal mellem Fure-Zee til Veile-Zee.

Næsseslottet

Den istandsatte Dronninggaard avlsgaard var imidlertid ikke passende for en mand som de Coninck der i 1782-83 lod opføre det smukke slot på næsset. Måske med Andreas Kirkerup som arkitekt. Niels Peter Stilling på Søllerød Museum mener, at det nærmere er Joseph Guione der er arkitekten til selve hovedbygningen. 

Næsseslottet og den omgivende have forfaldt efter de Conincks død og især efter statsbankerotten i 1813.

Billed viser slottet 1790 udført som kobberstik.

Vejleengen

På kortet her tegnet af Drevon i 1786 ses det nyværende Vejleengen omtalt som Breviger mosen. Desuden ses også navnet Malmmosen. Søen er Veilesøen og jorden omkring det nuværende Vejlesøvej er Breviger marken. Kaningården var på det tidspunkt Caninholm og en halvø med en tre etages bygning på. 

Drevon og de Coninck talte og skrev naturligvis på fransk.

De Conincks barndomsven oberst Henry de Drevon (1734-1797) oplevede i sit hjemland kæreste sorger og tog en rum tid til Sjælland for at glemme. Drevon er en stor kilde til information gennem sine omhyggelige optegnelser foretaget i perioden 1782 til 1786.

Et fortryllende sted

Drevon skriver således i 1786 med udsigt mod syd ud over Weile-engen stående på toppen af Dronning-gaard højdedraget i Carrisonskoven hvor den store vej til Wirum starter. 

Med andre ord står Drevon og skuer på den eng, hvor gårdhavehusene “Parcelgården” ligger i dag!

“Der åbner sig for den spaserende et nyt sceneri, som ikke er mindre interessant end de foregående. De smilende udsigter ud over denne sø og dens modstående bredder, de vidtstrakte udsigter over mod Friedrichsdaal slot og det pragtfulde skove, mod landsbyen Wirum med dens veldyrkede sletter og høje, mod det landsted, der kaldes Caningaard med de høje graner som omgiver det. Fur-søens vande, som beskyller foden af den bakke, hvorpå det er bygget, og den vide horisont , som danner baggrund for de smukke landskbaer, over hvilke man kan fryde sig i denne skov på tusinde forskellige måder tvæts igennem de træer af enhver art, som findes der – gør dette til et fortryllende sted. Nogle hvilesteder i form af naturlige lysthuse hvor roser, jasminer, gedeblad og syrener balsamerer luften, markerer de mest pittoreske udsigter”.

Næsset

Billede malet af Erik Pauelsen 1785 fra næsset mod syd-øst indover Malmmosen og Weileengen med Caninholm halvøen til højre. Originalen malet som dørstykker i Moltkes Palæ nu Håndværkerforeningen i København.

Nedrivning af Dronninggaarden

Dronninggaarden blev af de Coninck istandsat som avlsgård i 1780erne og flere gange indtil det i 1895 oprettede A/S Dronninggård købte Næsseslottet med jorde, Kaningården og Dronninggård. Formålet var at indrette slottet som mondænt badehotel og sælge henholdsvis udstykke det meste af de ialt 900 tdr. jord til byggegrunde. Kanalen der forbinder Vejlesø blev genopgravet og granitstens broen opført August 1896. Badehotel projektet gik trægt hvorfor man var nødt til at fremskynde udstykning af betydelige områder. F.eks. blev Kaningården solgt fra til grundspekulanten C.L. Ibsen i 1897 der udstykkede en hel del jord på begge sider af Parcelvej grænsende op til Malmmosevej og Vejlesøvej. 

Avlsgården Dronninggård blev købt af og nedrevet i 1897 af byggespekulanten C.A.Tesch og på noget af fundamentet byggedes det stadig eksisterende købmandshus.

Det forfaldne Næsseslot

A/S Dronninggård købte Næsseslottet med jorde, Kaningården, Dronninggård m.m. komplet af enkefru Westenholtz. Og sikrede derved det gennem 10 år ubeboede og derfor stærkt forfaldne slot og park fra undergang. 

Fotografi omkring 1890.

Bondegården Parcelgården

Til erstatning for Dronninggården byggede A/S Dronninggård nede i Vejleengen en ny bondegård med navn Parcelgården. Tre bygninger som stråtægt stuehus og staldlænge, lade og svinehus med tegltag. Parcelgården var i drift under Næsseslottet indtil 1934. Hvor den daværende ejer Gyldendal forlagsdirektør August Bagge solgte hele den ejendom han havde erhvervet i 1906, Næsseslottet, Parcelgården og al jorden til Søllerød Kommune. Slottet blev det følgende år solgt til Københavns Kommune. Parcelgården med begrænset jord (nu matrikkel 1bi) forblev kortvarigt i Søllerød kommunes eje indtil kreaturhandler Wilhelm Hansen købte ejendommen. 

Copyright Byhistoriske Arkiv-Søllerød Museum