Området omkring Parcelgården har ændret sig gennem tiden, og ændringerne er kortlagt og gemt for eftertiden.
Een bol jord
Fra 1200 tallet og i perioden indtil Roskilde Bispen’s tid vides stort set intet om området. Med udfærdigelse af Jordebøgerne fra 1370 står der oversat fra latin:
Siluereth (Søllerød) Sogn
Tanghæ (Tange). Her er een bol jord og der er dér 5 gårde. De yder hver 4 sterling og tjener ved borgen. Andre af landsbyens gårde er øde.
Med andre ord beskrives der en beskeden landsby med 5 gårde kaldet Tange. Beliggende sandsynligvis til øst for toppen der er vist som 101 alen høj lige nord for Weilemosen. Bispesædet i Roskilde tilegnede sig igennem middelalderen en række besiddelser over hele Sjælland.
De nordsjællandske besiddelser blev omkring år 1260 delt, da Roskildebispen lod opføre borgen Hjortholm ved Furesøen. Størsteparten af godset blev lagt herunder, mens Serritslev, Solbjerg, Valby, Vigerslev og Amager vedblev at høre under borgen i Havn.
Parcelvej anno 1757
1688 matriklen opgjorde skriftligt ejendomme for det meste af Sjælland. Der blev på den tid ikke tegnet kort, hvorfor det var vanskeligt at gøre bare nogenlunde arealmæssige krav.
Det var først da Videnskabernes Selskab udførte opmåling af Københavns Amt i 1757-58, at Dronning-gaard og Søllerød kan dokumenteres.
Stik syd for Dronning-gaard ses hus tilhørende gården og en beskeden vej der fører dertil. Dette må opfattes som den første dokumentation af Parcelvejens placering.
Næsseslottet i 1786
Kort tegnet af oberst Henry Drevon i 1786 der viser Næsseslottet’s placering, tilstødende park, Caningaarden og Malmmosen.
Vejen mod Wirum
Kort tegnet af Henry Drevon i 1786 der viser Dronning-gaards placering, tilstødende marker, vejen mod Wirum – nu Parcelvej, en træbro der går over den gravede kanal til dræning af Weilesømosen, og Breviger marken der i den vestlige side senere kendes som Vejleengen.
Dronninggaards jorder 1810
Matrikelkort over Dronninggaards jorder opmålt 1810 af Julius Kalisch Rose, tegnet i 1818 af Peter Ludvig Krebs.
Her ses de originale Matrikel numre der ligger til grund for Parcelgården og Veileengen. Der har oprindeligt været 3 forskellige matrikler: bb7, aa8, a6. På tidligere kort omtales disse 3 matrikler som Parehuus Mark. Yderligere ses Granholmen indtegnet.
Granholmen 1817
Parcelvejen ses her på kort fra 1817 omtalt som Vej til Virum. Granholmen er indtegnet som en forhøjning tæt på kanten til Vejleengen i Malmmosen. Matriklens ses omkreds indtegnet.
Posehuset
Målebordskort udarbejdet af Generalstabens Topografiske Afdeling 1851-58erne viser Parcelvejen indtegnet, som vej mere end 12 Alen bred. På vejen ligger nu tidligere Dronninggaards Huus omtalt, som Poshus eller Posehus overfor nuværende Malmmosevej.
Yderligere er der tegnet en firkant, muligvis allerede projekteret for en mulig placering af Parcelgården! Placeringen giver sig selv på vest siden af vejen. Tæt på vejen, midt i engen og højest muligt.
Anlæggelse af veje
Kort dækkende nye bebyggelser og veje i perioden 1881-1900 ses her som skraverede områder. Omkring 1896, året før Dronninggården blev nedlagt (opført 1661-63 og nedlagt 1897) udstykkede A/S Dronninggård et større område til parceller og anlagde veje. Vejene der var i privat eje forfaldt hurtigt indtil de fleste veje i 1908 overgik til sogneveje og dermed offentlig vedligeholdelse.
1. verdenskrig i Vejlemosen
Tegning fra 1905 viser den aktive “tre længede” Parcelgård hvor Vejlesøvej munder ud i Parcelvej. Et af de få kort der viser bygninger af Parcelgården med placering så tidligt.
Under 1. Verdenskrig blev Vejlemosen lejet ud af kommunen til gravning af tørv. Hvorfor der nu findes 2 små søer på Prinsessestien øst for Parcelvej.
Pris: 3,17 kr/m2
Forenklet kort dækkende bebyggelser og veje opført i perioden 1900-1930. Det skraverede område viser de mange nye bebyggelser i området.
Overretssagfører Henrik Sachs annoncerede i 1930 med grunde til salg 10 minutters gang fra Holte station til 1,25 kroner per kvardrat alen. Hvilket svarer til 3 kroner og 17 øre per kvardrat meter !!!
Detaljer fra 1940
Dette pragtfulde Geodætisk Institut kort nummer 154-78 fra 1940 viser meget tydeligt bondegårdens placering. Samt en masse andre fine detaljer.
Desuden ses matrikelnummer 1 bi der siden århundred skiftet har været hovednummer.
Græssende køer i 1947
Skematisk kort dækkende nye bebyggelser og veje i perioden 1930-1947. Parcelgårdens jord med matrikel 1bi ses endnu ikke bebygget af andet end bondegården på Vejleengen.
Under krigen sås området omkring bondegården, som een stor eng med græssende køer og heste. Jordbundsforholdene har hindret andet end græs på området. Områdets friske drenge og piger med kæledyr benyttede sig af udbudet af hø og halm på bondegården.
Gårdspladsen under jorden
Dette kort viser de sidste bebyggelser og veje i perioden 1949 – 60. Udstykningen af Parcelgårdens mark / Vejleengen er undervejs og ses som det skraverede felt.
Ejeren af nummer 48, et af de 11 hvide huse på Parcelvej bygget 1956 oplevede at planterne på hans grund havde meget svært ved at gro. Ved at grave dybere, mere end en halv meter, åbenbarede den gamle brolagte gårdsplads fra Parcelgården sig!
År 2000
Sådan omtrent ser virkeligheden ud år 2000 – et pragtfuldt stort grønt område lige uden for døren!
Geodætisk Institut kort 1514 II Sø Holte 1:25.000
Granholmens 24 meter
Close up af bebyggelsen år 2000.
Privatvejen Granholmen, der snor sig igennem bebyggelsen Parcelgården, må være opkaldt efter denne 24 meter høje bakke, forhøjning bevokset med grantræer klods op af stien ved overløbsrenden. Højen er beliggende i Malmmosen 50 meter fra bebyggelsen, sandsynligvis en ø i meget gamle dage.